Jesper Bruun Rasmussen fra Auktionshuset: De unge må tage sig af det moderne
Det er 58 år siden, at Jesper Bruun Rasmussen startede i sin fars auktionsfirma, og han har med årene fået en særlig interesse for de ældre og mere klassiske ting.
- Når det bliver for moderne, er det ungdommen, der må tage sig af det. Det er en meget god fordeling, siger Jesper Bruun Rasmussen med et smil til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Jeg er lært op i alt det gamle, og da jeg startede, var alt det moderne jo slet ikke lavet eller malet endnu!
Vil mangle nogen med hans viden
Jesper Bruun Rasmussen, der fylder 75 år den 14. oktober, er glad for, at hans to børn, Alexa og Frederik, er gået i hans fodspor og er tredje generation i Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
- Det er meget praktisk, at de interesserer sig mere for det moderne og ikke sætter sig så meget ind i det gamle, for det har jeg jo lært, forklarer auktionslederen og tilføjer:
- Men den dag jeg ikke er her mere, kan det jo godt være, at de så mangler nogen med den viden. Det må vi se.
Godt humør
”Auktionshuset” kan ses hver onsdag kl. 20.50 på TV 2.
I BILLED-BLADET nr. 41, der udkommer torsdag den 12. oktober, kan du læse et stort interview med Jesper Bruun Rasmussen om hans 75-års fødselsdag, gode humør og planer for fremtiden.