15. dec. 2022
Af Luise Marie Bekker

Jesper Sørensens mor: Det er vildt, han er nået så langt!

Jesper Sørensen og mor Jette.
Jesper Sørensen og mor Jette.
Foto: Lars Horn
Jesper Sørensens mor, Jette Sørensen, fortæller i en ny dokumentar, at Jesper har fart på.

Progeriaramte Jesper Sørensen er for længst blevet voksen.

Han fyldte 25 år i efteråret.

Som alle andre mødre, bekymrer hans mor, Jette Sørensen, sig også om sine børn.

Og mon ikke hun bekymrer sig mere end de fleste?

Jesper Sørensen med sin mor kort efter "Drengen i den gamle krop".
Jesper Sørensen med sin mor kort efter "Drengen i den gamle krop".
Foto: Jesper Sunesen

Da Jesper i sin tid fik sin diagnose, lød det, at han nok ikke ville blive så gammel.

– Jesper har altid sagt: "Bare rolig mor, jeg skal nok blive gammel. Det skal du ikke være ked af." Det er vildt, han er nået så langt. 25 havde jeg aldrig … jeg har tænkt, det kunne blive mere – eller mindre, fortæller hun i en ny TV 2-dokumentar, hvor Jesper bliver fulgt af et kamera i hele 2022.

Jesper Sørensens mor: Jeg står på sidelinjen

Som andre mødre har hun også måttet give slip til en vis udstrækning og lade Jesper bestemme over sit liv selv.

– Jesper er selv med til at forme sin fremtid. Jeg står på sidelinjen og kigger på. Har han brug for mig, er jeg der. Men han har fart på og vil nå en masse. Han springer ud i alt det, som man skal nå på et helt liv. Han vil nå noget i det her liv. Og det er skønt at se! siger hun.

Læs mere om: