Jesper Steinmetz: Det glæder jeg mig til i 2017
Jesper Steinmetz har rejst USA tynd som TV 2-korrespondent, og særligt i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016 har han tilbragt mange timer i et fly.
Den 49-årige korrespondent ser derfor frem til én bestemt ting i 2017.
- Jeg glæder mig til at få levet et normalt liv igen, for jeg har boet i en flyvemaskine lige siden sommerferien, fortalte Jesper Steinmetz til BILLED-BLADET, da han var til TV 2-showet ”De største øjeblikke” i Operaen.
Jesper Steinmetz på ferie Downunder
- Jeg har næsten rejst et nyt sted hen i USA hver anden dag. USA er et skønt land, og det er sjovt at rejse, men i mit træningscenter har de nok nærmest glemt, hvordan jeg ser ud!, lød det fra Jesper Steinmetz.
Han vurderer, at han har fløjet omkring 250.000 kilometer i år – det svarer til, at man flyver omkring seks gange rundt om jordkloden.
- Jeg har også lige været i Australien på en 10 dages ferie. Jeg var alene af sted og var nede og besøge nogle gamle venner, fra da jeg selv boede i landet. Og der er virkelig også langt derned, sagde han.
Jesper Steinmetz har siden 2010 været TV 2 Nyhedernes korrespondent i Washington, D.C., USA.
LÆS MERE: Ingen børn til Steinmetz