Jonny fra Gutterne på kutterne: - Jeg kunne ikke undvære hende
I tirsdagens afsnit af ”Gutterne på kutterne” på TV 2 besluttede Jonny Olsen at købe et nyt vod til kutteren, som han ejer sammen med sin bror Jan.
- VI fisker betydeligt bedre med det nye net og fanger flere fisk, fortæller den gæve fisker glad.
Lige nu er det sæson for stenbiderrogn, og Jonny fortæller stolt, at den seneste fisketur resulterede i 75 kilo rogn, som indbragte godt 25.000 kroner.
Johnny: Vi kan ikke undvære hinanden
Det er ikke alene ude på havet, at det går godt for Jonny. Det samme er tilfældet, når han er hjemme i Thorup Strand. Den solide kystfisker er nemlig igen sammen med kæresten Trine, efter de i sidste sæson af ”Gutterne på kutterne” valgte at gå hver til sit.
- Vi kan åbenbart ikke undvære hinanden, og jeg er glad og tilfreds. Med tiden håber jeg, at vi også kan flytte sammen. Jeg har jo været single i flere år, så jeg har lige skullet lære at sluge nogle kameler, erkender Jonny Olsen.
LÆS MERE: Gutterne på kutterne keder sig aldrig