1. dec. 2019
Af Christinna Braun

Josephine Højbjerg: Sådan er det at spille Tinka

Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson
Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson
Foto: Lars H. Laursen
I aften blev første afsnit af ”Tinka og Kongespillet” skudt i gang, og det har endnu engang været en sjov rolle for Josephine Højbjerg at spille.

Den populære halvnisse Tinka er tilbage i et nyt eventyr, hvor der skal kæmpes om tronen i Nissernes Rige.

Det sker i familiejulekalenderen ”Tinka og Kongespillet”, der er efterfølger til ”Tinkas Juleeventyr” fra 2017.

- Det er rigtig sjovt at spille Tinka. Nu kender jeg jo rollen ret godt, og det føles trygt at være tilbage i den, siger Josephine Højbjerg med et smil.

Glad for at være tilbage

Næsten alle fra den første julekalender, ”Tinkas Juleeventyr”, er igen at finde på rollelisten, og der har derfor været glædeligt gensyn mellem de mange skuespillere.

- Jeg er meget, meget glad for at være tilbage. Det har været skønt at være sammen med dem, jeg kender så godt og har det rigtig dejligt med, fortæller Josephine Højbjerg om sine julekalender-kollegaer.

Læs mere om: