Kæresteparret fra Først til verdens ende om forholdet: Sådan går det nu

Nicolaj og Stephanie
Kæresteparret Nicolaj og Stephanie nåede tirsdag aften frem til Usbekistan i ”Først til verdens ende” på TV 2, og på deres rejse har kæresteparret tilbragt en masse timer i hinandens selskab.
Og det var netop formålet med, at de to begav sig ud på eventyret.
Ville finde gnisten igen
- Vi meldte os med det formål at få tid til os to uden alle hverdagsforstyrrelserne. Væk fra arbejdet og huset og familie og venner og ikke koncentrere os om andet end os to i håbet om at finde glæden og gnisten i forholdet igen. For mit vedkommende har det været overskygget lidt af hverdagen i tiden op mod rejsen, fortæller Nicolaj.
- Og så er der også det med, at jeg er klar til at blive mor, og Nicolaj har svært ved at give sig hen til at skulle være far. Det har han ikke helt følt sig klar til, fortæller Stephanie.
Stephanie på 30 og Nicolaj på 27 mødte hinanden, da de gik på gymnasiet sammen, men det var først, da de to mødte hinanden igen for fem år siden, at de blev kærester.
Tættere på hinanden
Det er nu nogle måneder siden, kæresteparret vendte hjem fra deres rejse, og de er kommet langt og er blevet mere afklaret omkring deres forhold.
- Da vi havde færdiggjort rejsen, syntes vi virkelig, vi havde rykket os og var kommet tæt på hinanden. Vi var mere enige om, hvad der skulle ske med vores liv, fortæller Stephanie.
Og spørgsmålet om børn er også rykket lidt tættere på.
- Vi er ikke kommet nærmere, hvornår det skal være, men vi arbejder stadig på at blive klar sammen, fortæller hun.
Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Nicolaj og Stephanie
Nicolaj og Stephanies nye liv
Rejsen har også ført til, at kæresteparret har ændret nogle ting i deres hverdag, og det har gjort, at de har fået mere tid til hinanden, end de havde førhen.
- Vi har taget skeen i den anden hånd igen og gjort noget for at holde fast i de gode ting. Vi er begyndt at skrive en blog. Rejsen var en intens oplevelse, så det var vigtigt for os at få talt det hele igennem igen. Det har været en god proces, som vi har brugt meget tid på.
- Så har vi også gjort nogle andre ting for at finde tid til hinanden. Jeg har fået nyt arbejde og er blevet butikschef i Lagkagehuset i stedet for at arbejde i Forsvaret. Det er et stort spring. Den primære årsag har været at få et arbejde, som er tættere på vores hjem. Og et arbejde hvor jeg ikke er væk lige så ofte i lange perioder. Vi har fået mere tid sammen, og nu kan vi nemmere løbe en tur eller tage ud at bade eller lave småprojekter, fortæller Nicolaj om sin og Stephanies nye hverdag hjemme i Danmark.
Læs mere om alle de eventyrlystne deltagere fra "Først til verdens ende" i galleriet herunder:


Deltagerne fra "Først til verdens ende" på TV 2.


Ægteparret
Lars og Ulla, der bor lidt nord for København, er gift og nærmer sig pensionsalderen. De har en aftale om at blive 104 år sammen.
Men selv om Lars længe har lovet Ulla at drosle ned for arbejdet i sit firma, så arbejder han nu mere end nogensinde. Nu skal denne rejse give dem tiltrængt tid sammen.
- Det er rigtig vigtigt for mig, at jeg kan få Lars - uden hans telefon og hans arbejde - og bare være os to sammen. Det har vi aldrig prøvet før, og det er helt surrealistisk, at vi får den mulighed, siger Ulla.


Søstrene
Johanne og Josefine er søstre og oprindeligt fra Aalborg. De har haft en barsk ungdom og gled fra hinanden, efter deres forældre blev skilt. Men selv om de nu bor sammen på Østerbro i København, har de aldrig fået talt ud om de ting, de gik igennem.
- Selv om vi har nogle ting, der skal forløses imellem os, så er vi også rigtig stærke sammen stadigvæk, siger storesøster Josefine, 22.
- Og vi kan sagtens klare det her sammen. Vi giver ikke op, det gør vi ikke, siger Johanne, 20.


Soldaterkammeraterne
Carsten og Kim var udstationeret sammen i Afghanistan. Her blev de bedste venner, men da Kim blev diagnosticeret med posttraumatisk stress syndrom (PTSD), måtte han forlade Forsvaret.
- Da jeg stoppede i forsvaret, og Carsten fik lov til at blive, så kom der helt automatisk en kløft imellem os, siger Kim, 38.
- Ja, så den her tur kan jo gøre, at vi igen kommer rigtigt tæt på hinanden, siger Carsten, 35.
Begge bor på Bornholm.


Kæresteparret
Nicolaj, 27 og Stephanie, 30, er kærester og bor i Hillerød. De købte for halvandet år siden et hus, og efter et år med renovering og byggerod følte de sig mere som kolleger end som kærester.
Nu står parret ved en skillevej. Mens Stephanie er klar til at stifte familie, så er Nicolaj i tvivl, om det skal være nu - og med Stephanie.
- Det er så ubeskriveligt, at vi har fået muligheden for at komme af sted på den her rejse. Det bliver vores livs eventyr. Så må vi jo se, når vi har været igennem syv uger, om det er realiteten, eller om vi har flået hovederne af hinanden, siger Stephanie.


Far og søn
Claus og Marco er far og søn. Da Marco som 16-årig flyttede fra sin mor til sin far, gik han fra at være 'mors dreng' til, at der pludselig blevet stillet krav hjemme hos faderen. Efter flere års konfliktfyldt samvær er forholdet blevet bedre, men Marco, 23, står nu overfor at skulle flytte hjemmefra.
- Det er en fantastisk mulighed at skulle afsted med Marco. Ud over at der venter os eventyr og oplevelser, så håber jeg på, at vi kan begynde at åbne os mere for hinanden og lære hinanden lidt bedre at kende, siger Claus, 57.
Marco bor i Aarhus, mens Claus bor i Hørsholm.
Galleri: Deltagerne fra Først til verdens ende
Seneste nyt

Trist nyhed: Grand Prix-stjerne er død

Midt i sorgen: Dronning Elizabeth viser styrke

Endelig sker det igen: Victoria og Daniel sammen i ...

Jeanette Ottesen i Den store premiere: Det har ...

Dette må prins Harry ikke til prins Philips ...
