7. nov. 2020
Af af Laura Dalgård Hansen

Karina Frimodt har fået svar: Alt var på spil

Karina Frimodt
Karina Frimodt
Foto: Hanne Juul
Karina Frimodt har fået svar på sin coronatest.

Konkurrencen i ”Vild med dans” blev for en stund sat på hold, fordi Silas Holst og Karina Frimodt begge havde været i nær kontakt med én, der var smittet med corona.

De to professionelle dansere har derfor været i selvisolation de seneste dage, indtil de fik svar på deres coronatest.

Nu er der heldigvis gode nyheder, for hverken Karina Frimodt eller Silas Holst er testet positive for den farlige virus.

- Puha – jeg følte, at alt var på spil lige inden den test! Imens den søde dame, der tog min test snakkede, var mine øjne kun plantet på den test. Yes, den var negativ! Så nu skal vi bare i gang med at træne i morgen, udtaler Karina Frimodt, der danner par Janus Bakrawi i ”Vild med dans”.

Ligesom Silas Holst og Nukâka Coster-Waldau kan de derfor atter vende tilbage til træningslokalet søndag, og så er de klar til igen at gå på dansegulvet, når ”Vild med dans”-konkurrencen fortsætter på fredag.

Læs mere om: