Silas Holst har fået svar på sin coronatest
Silas Holst og Karina Frimodt havde været i nær kontakt med én, der var coronasmittet, og de kunne derfor ikke være med i fredagens program.
Det var ikke muligt at finde erstatningspartnere til Nukâka Coster-Waldau og Janus Bakrawi i tide, og de kunne derfor heller ikke være med i showet. Derfor var dansekonkurrencen sat på pause, og håbet er, at de alle fire er tilbage på gulvet igen på fredag.
Indtil videre tegner det godt, for Silas Holst har gode nyheder.
Han har fået svar på sin coronatest, og heldigvis er der ikke påvist smitte.
Det afslører han i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
”Aldrig har det været så POSITIVT at være NEGATIV!!!!”, jubler han.
Den negative coronatest betyder, at han og Nukâka Coster-Waldau kan vende tilbage til træningslokalet søndag, og så skal der laves endnu en test mandag for at være helt sikker på, at han ikke er ramt af dem farlige virus.
I så fald kan danseparret vende tilbage i studiet på fredag, og så kan ”Vild med dans”-konkurrencen forhåbentlig fortsætte for fuld udblæsning trods coronaforskrækkelsen.