
Kom til at sige det om dronning Margrethe: Poul Erik Skammelsen kunne ikke holde grinet tilbage

Poul Erik Skammelsen var lørdag vært på TV 2’s tv-avis ”19 News”.
Et af indslagene i programmet var om dronning Margrethes besøg i Rom, som er hendes første udlandsrejse siden tronskiftet.

TV 2 har – lige som BILLED-BLADET- været med på turen, hvor dronning Margrethe har oplevet videnskab, kultur og historiske monumenter.
Efter indslaget kom Poul Erik Skammelsen lidt i bekneb.
For nedlægget til indslaget endte med at gå en lille smule galt for studieværten, der da heller ikke kunne holde masken.
Det var nemlig en lille fejl, som dog gjorde en stor forskel, han endte med at grine af.
- Det er i dag præcis 650 år… dage siden, at dronning Margrethe abdicerede, lød det fra Poul Erik Skammelsen, der ikke kunne lade være med at grine.
For det må siges, at dronning Margrethe holder sig ret godt, hvis det er 650 år siden tronskiftet.
Men Poul Erik Skammelsen fik heldigvis rettet op på sin fejl i udsendelsen meget kvikt.
For ”19 News” skulle selvfølgelig fortsætte med endnu flere indslag, så han var også nødt til at fjerne smilet fra sine læber.
Tronskiftet foregik den 14. januar 2024, og det var selvfølgelig 31. december, at dronning Margrethe meddelte sin afgang i sin nytårstale.
