3. jun. 2025
Af Majken Munk

Kommer lige efter en hård dag: Da muligheden opstår, rammer det Mai

Mai i "Bachelorette"
Mai i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
Mai havde ikke lige regnet med, at ”Bachelorette”-værten Petra Nagel havde et es i ærmet på det bestemte tidspunkt.

Der er lagt op til en feststemt begyndelse i ugens udgave af datingprogrammet ”Bachelorette”.

Få alt fra de kongelige gemakker, til den røde løber!

Værten Petra Nagel overbringer nyheden om, at Mai og Emma skal til fest med fyrene, men det er ikke det eneste, hun er kommet for at sige.

Hun præsenterer pigerne for muligheden for at gøre brug af en nøgle til en villa, hvor de kan bruge en nat og en morgen sammen med en date, hvis de vil have mere tid til at lære ham at kende.

Det var en melding, der kom lidt bag på Mai.

- Jeg tænkte, det var tidligt. Jeg havde ikke lige regnet med, det var nu efter 10 dage, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Muligheden for at gøre brug af nøglen får de kun én gang hver.

Petra Nagel giver dem derfor opgaven, at de skal beslutte, hvem der får muligheden først, og hvem der skal vente et par dage.

- Nu er vi jo så heldige, at Emma og jeg kunne afstemme, hvem der skulle have den først, så dér er jeg lettet over, at Emma vil tage den som den første. Det var lige efter, jeg havde haft en lidt hård dag, så jeg føler mig ikke klar til at tage den, fortæller hun og uddyber:

- Det skal dog lige understreges, at man tydeligt får at vide, man ikke behøver bruge den.

Om Mai gør brug af sin nøgle på sin date, bliver afsløret i et senere afsnit af ”Bachelorette”.

Mere om: