16. nov. 2018
Af Christinna Braun

Læs Søs Egelinds søde besked til datteren Molly

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20181005_hjp3450-1-2.jpg
Foto: Hanne Juul
I aften kæmper Molly Egelind om en finaleplads i "Vild med dans", og det har fået hendes mor, Søs Egelind, til tasterne med en sød kærlighedserklæring.

I aften gælder det semifinalen i ”Vild med dans”, og parrene har brug for al den opbakning, de kan få.

Og hvis der er en, der bakker Molly Egelind op, er det hendes mor, Søs Egelind.

Søs Egelind har været i studiet og heppe på Molly Egelind flere gange, og i dag hylder hun sin datter i et dejligt opslag på Instagram.

En kærlighedserklæring på Instagram

På Instagram har Søs Egelind lagt to billeder op af sin datter Molly Egelind.

Først et børnebillede og derefter et billede af Molly Egelind med dansepartneren Mads Vad.

Til Instagram-opslaget, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, har Søs Egelind skrevet disse søde ord:

- Min egen elskede Molly Førstefødte. Du er smuk, klog, ydmyg og stolt. Og nu kan du også svinge stængerne ! Jeg synes I skal til Horsens og danse den freestyle og jeg sender den bedste energi og kærlighed (plus en hel masse stemmer ) efter jer i aften, skriver Søs Egelind i opslaget.

Elsker dig op til himlen

Hvis Molly Egelind og Mads Vad alligevel ikke skulle gå videre til finalen i næste uge, udtrykker Søs Egelind klart, at hun er lige så stolt af sin datter.

- Og hvis ikke i kommer i dén finale dér, så elsker jeg dig helt op til himlen alligevel, for du er i sandhed et smukt menneske. Gogogo og husk: det er kun for sjov, skriver Søs Egelind og tilføjer både hjerter og stjerner til teksten.

Læs mere om: