6. sep. 2016
Af Ken Richter

Landmand søger kærlighed: Michael fik et knæk

Michael Kvindebjerg Hansen
Michael Kvindebjerg Hansen
Foto: Lars Aarø/BILLED-BLADET
Michael fra Langeland har ikke haft en kæreste i 11 år

I aftenens udgave af "Landmand søger kærlighed" på TV 2 var det en tydelig berørt Michael, der valgte at sende Tanja hjem efter det første møde med Heidi, Anita, Melanie, Vibeke og Tanja. I det hele taget stod det klart, at Michael fra Langeland kæmpede en kamp med sig selv.

Kæresten var utro

- Jeg er meget genert og arbejder hårdt på at overvinde det, erkender den 35-årige landmand, der trods sin generthed har valgt at medvirke i "Landmand søger kærlighed".

- Det er 11 år siden, jeg sidst havde en kæreste. Vi nåede ikke at bo sammen, før jeg opdagede, at hun var mig utro. Det var et hårdt knæk, og jeg mistede helt troen på lykken, forklarer Michael Kvindebjerg Hansen.

LÆS MERE: Landmand søger kærlighed: Jeg er en følsom type

Den eneste ene venter derude

Men Michael har fået optimismen tilbage og tror på kærligheden igen.

- Nu tror jeg fuldt og fast på, at jeg finder den eneste ene. Jeg er en ærlig fyr, der siger tingene ligeud, for vi kommer længst med sandheden, fastslår Michael.

Læs mere om: