20. sep. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Leif fra Landmand søger kærlighed: Derfor valgte jeg Tina

Leif Olsen
Leif Olsen
Foto: Søren Jul Lamberth
Leif Olsen uddyber nu, hvorfor han valgte at invitere Tina med på romantisk weekend i "Landmand søger kærlighed".

Tirsdag aften var det tid til, at Leif Olsen skulle træffe en meget afgørende beslutning i ”Landmand søger kærlighed”, for han skulle invitere enten Anne eller Tina med på romantisk weekend.

Lige siden speeddaten havde Leif haft et godt øje til Anne, men under opholdet på gården fik han mere og mere øjnene op for Tina. Det var også hende, han valgte at invitere med på romantisk weekend.

Tinas kys var afgørende

Ikke mindst på grund af det kys han fik i strandkanten på deres romantiske date forud for den afgørende beslutning.

- Da jeg kyssede Tina, kunne jeg bare mærke, at der skete noget i min krop, og det vidste jeg, at jeg skulle lytte til. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad det var, men det var noget, der rystede mig en lille smule, fortæller Leif om sit første kys med Tina.

Planlagde at kysse dem begge

Leif var på romantisk date med både Tina og Anne. Det var vigtigt for ham at behandle dem ligeværdigt, og derfor havde han også besluttet, at han – hvis muligheden bød – ville kysse dem begge.

Muligheden bød sig i den grad, og det gik en afgørende betydning for Leifs beslutning.

https://imgix.billedbladet.dk/kys_1_0.jpg
Kysset med Tina havde afgørende betydning for landmandens beslutning.
Foto: TV 2

- Bagefter skulle jeg på romantisk date med Anne, og det viste sig, at hun havde tilrettelagt det hele. Det tog lidt fusen på mig, for jeg mente, at jeg skulle styre sådan en romantisk date. Der blev jeg lidt konfus. Vi endte med at sidde på tæppet, og jeg kysser hende som planlagt, men der skete ikke rigtig noget i min krop. Det føltes ikke rigtigt, da vi kyssede, hvorimod kysset med Tina tændte noget i mig, forklarer landmanden, der derfor endte med at invitere Tina med på romantisk weekend.

Hvordan det udspiller sig, kan man se i næste uges afsnit af ”Landmand søger kærlighed”.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_anders_brohus_tv_2_4-4_1_0.jpg
Tina
Foto: Anders Brohus/TV 2

Læs mere om: