1. nov. 2017
Af Majken Munk

Lene Beier afslører: Ny sæson af Landmand søger kærlighed

Lene Beier
Lene Beier
Foto: Blu/ TV 2
Netop nu, hvor fjerde sæson af ”Landmand søger kærlighed” synger på sidste vers, kan Lene Beier afsløre, at seere kan glæde sig til endnu en sæson.

Der har været bragende gode seertal i denne fjerde sæson af ”Landmand søger kærlighed”. Og seere, der har fulgt med i det populære datingprogram, er blevet underholdt af de seks deltagende landmænd og dertilhørende potentielle kærester.

Den igangværende sæson, hvor landmændene Morten, Nichlas, Steffen, Brian og Danni søger efter kærligheden, synger på sidste vers - men der er gode nyheder for fans af programmet.

Endnu en sæson

”Landmand søger kærlighed”-værten Lene Beier afslører nemlig, at der kommer en femte sæson. Det løfter hun sløret for på sin Instagramprofil i en video, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe:

Casting af landmænd

Foruden at der kommer endnu en sæson af ”Landmand søger kærlighed”, så fortæller Lene Beier også deri, at castingen af de kommende deltagere i datingprogrammet også snart begynder.

- Vi går i gang med at caste landmænd lige om lidt, fortæller hun i videoen.

Optagelserne til femte sæson kommer til at foregå til næste sommer, hvorefter programmet bliver sendt efteråret 2018.

Læs mere om: