Læs også
Lene Beier overrasket over dårlig vane blandt københavnerne: Det synes jeg, folk skal stoppe med
Påsken står i familiens tegn for Lene Beier, og der bliver nok at se til.
- Vi skal lave alle mulige ting, lød det fra tv-værten, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på Cirkus Arena i København.
Lene Beier og hendes familie har nemlig fået en god idé til, hvordan de kan lave nogle aktiviteter, som alle har lyst til.
- Min mand Anders, drengene og jeg har delt dagene op, så alle har en dag, hvor de bestemmer, hvad vi skal lave, forklarede hun og fortsatte:
- Så vi skal ud at køre gokart, på fisketur på Øresund, til massage og alt muligt. Det er mig, der har bestemt massagen!
Lene Beier var i cirkus med sønnen Otto, sin mor Jytte og sin lille nevø Bas.