24. feb. 2022
Af Liz Rørsig

Lene Beier på eventyrrejse med kendt skuespiller

Lene Beier
Lene Beier.
Foto: Søren Lamberth
TV 2-værten Lene Beier tager på en vild tur til Lapland med en berømthed.

Lene Beier er på udebane i ødemarken i et nyt program på TV 2, der hedder ”Langt ude i Lapland”.

Her kommer den populære tv-vært på en eventyrlig udfordring i to uger i det barske Lapland i den arktiske del af Sverige.

Og Lene Beier er ikke alene. Hendes rejsekammerat er nemlig skuespilleren Thomas Bo Larsen, og de skal sammen prøve kræfter med naturen, når de skal vandre i fjeldene, gå på jagt og sejle i kano.

Lidt af en udfordring

Det går ikke helt som Lene Beier og Thomas Bo Larsen forventer, når de skal finde vej i ufremkommelige skove, krydse brusende elve og selv lave ild. De to kender ikke hinanden på forhånd, men det kommer de til, og undervejs deler de historier med hinanden om deres mest sårbare sider af livet.

Programmet har premiere på TV 2 den 14. marts 2022, og der er i alt fire afsnit af ”Langt ude i Lapland”.

Thomas Bo Larsen og Lene Beier
Thomas Bo Larsen og Lene Beier.
Foto: Jeppe Søgaard / TV 2

Læs mere om: