7. mar. 2015
Af af Helle Skram de Fries

Lisbeth Østergaard frygter ikke fødslen

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/46546.jpg
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Der er ikke længe til, at Lisbeth Østergaad skal være mor for første gang, og TV-værten er helt klar til baby.

Sidst i marts har TV-vært Lisbeth Østergaard termin med sit første barn, en søn.

Og TV-værten er ikke spor nervøs for fødslen.

- Nej, jeg er helt med på, hvad der skal ske. Min krop er stærk, jeg svømmer stadig og har det godt. Ralf er heller ikke nervøs, han har fuld tiltro til, jeg nok skal klare det, siger Lisbeth Østergaard til BILLED-BLADET.

Lisbeth Østergaard vil ikke føde 24. marts

Go' Aften Danmark-værten har gået til privat fødselsforberedelse og lært alt om 'den gode fødsel'.

- Og jeg har også læst bogen "Smertefri Fødsel", så det skal nok blive fint. Ralf og jeg har et væddemål om, hvornår jeg føder. Han siger 2. april, jeg siger 20. marts. Jeg skal bare ikke føde den 24. marts. Det er Ralfs fødselsdag, og hvis jeg føder der, får han ikke nogle dage, der er "hans". Jeg har nemlig selv fødselsdag 5. juni – på Fars dag, siger Lisbeth Østergaard.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard hjøgravid til BILLED-BLADETs TV-GULD-festen

Parret mangler en bil

Og lejligheden på Amager er indrettet, så de er parate til familieforøgelsen.

- Det eneste, vi mangler er en ny bil. Vi har en Mini Cooper, og den er super sjov og skøn. Men den er ikke egnet som familiebil, så vi har bestilt en stor BMW.

Babyen er velkommen

Uanset hvornår babyen kommer, er han mere end velkommen.

Også hos bedsteforældrene.

- Uha ja, og da både Ralf og jeg er skilsmissebørn er der hele fire hold – og de bor alle sammen i Jylland, slutter Lisbeth Østergaard.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard viser sin flotte mave på forsiden af magasin

Læs mere om: