23. mar. 2016
Af af Karina Dideriksen

Lise og Michael fra Nybyggerne: Klar til et nyt kapitel

Lise og Michael fra "Nybyggerne" på TV 2.
Lise og Michael fra "Nybyggerne" på TV 2.
Foto: Lars Horn
Hvis det yngste par i TV 2-programmet "Nybyggerne" vinder et hus, må de forberede sig på et nyt liv med nye naboer.

21-årige Lise Vandborg og 23-årige Michael Stig Christensen fra ”Nybyggerne” har opbygget venskaber med flere af de andre deltagere i TV 2-programmet.

Her konkurrerer de hver uge mod tre andre par om at vinde et splinternyt hus i Farum nord for København, men hvis de løber med vindertitlen, må de forberede sig på at få nye naboer.

Tilbud på BILLED-BLADET – klik her!

- Hvis vi vinder, skal vi til at vænne os til tanken om, at det ikke er de andre, som bor inde ved siden af, siger Lise til BILLED-BLADET, mens Michael tilføjer:

– Det, der var dengang, kommer ikke igen. Så det bliver et nyt kapitel i vores liv, hvis vi vinder.

Lise og Michael peger på en vinder

Der opstod en højskolestemning mellem de fire par under optagelserne i efteråret, og specielt et af parrene havde Lise og Michael god kemi med.

- Privat er det Rikke og Peter, vi har mest kontakt med. De er blevet nogle gode venner, så hvis vi ikke vinder, så håber jeg, at de vinder, fastslår Lise.

”Nybyggerne” kan ses onsdag aften kl. 20.00 på TV 2. Finalen bliver sendt live ugen efter, onsdag den 30. marts, og det er helt op til seerne, hvem der skal vinde.

I BILLED-BLADET nr. 12 kan du læse et stort interview med Lise og Michael, hvor de fortæller om deres 50’er stil, og hvorfor de gerne vil flytte til Farum.

Deltagerne i TV 2's "Nybyggerne" med Puk Elgård som vært.
Deltagerne i TV 2's "Nybyggerne" med Puk Elgård som vært.
Foto: TV 2

Læs mere om: