8. mar. 2023
Af Majken Munk

Louise og Nicolaj vandt huset i Sommerdrømme, men pludselig rendte de ind i problemer

Louise Holte-Læssøe og Nicolaj Holte
Louise Holte-Læssøe og Nicolaj Holte fra "Sommerdrømme"
Foto: Simon Ravsbæk/ TV 2
Det tidligere ægtepar Louise og Nicolaj vandt sommerhuset i ”Sommerdrømme”, men da de skulle overtage det, kom de i problemer.

Da ”Sommerdrømme” blev sendt sidste år, var det tidligere ægtepar Louise Holte-Læssøe og Nicolaj Holte ét af de arbejdende par.

Parret, der er skilt, endte med at vinde deres sommerhus i Kramnitze på Lolland, men da de skulle overtage huset, mødte de bump på vejen.

Det skriver TV 2.

Louise og Nicolaj kæmpede i syv uger med at sætte deres sommerhus, der skulle danne ramme for deres familie, der også består af deres to døtre, når de skulle holde ferie.

For selv om de er skilt, har det tidligere ægtepar et godt forhold til hinanden.

Da det endelig blev afsløret, at de var vindere af huset, kom det endelig til, at de skulle overtage det, så de endelig kunne kalde det deres eget.

Men de fik noget af en mavepuster, da det gik op for dem, at den gæld, de skulle optage for at betale skat af gevinsten, var større, end de havde forventet.

- Faktisk gik vi i flere måneder og var ikke sikre på, om vi ville få lov af vores banker til at låne pengene, så på en måde turde vi ikke rigtig tro på, at sommerhuset ægte var vores, fortæller Nicolaj Holte til TV 2.

Før man er deltager i ”Sommerdrømme”, bliver man forhåndsgodkendt af sin bank til netop det lån. I deres tilfælde var beløbet større blandt andet på grund af stigende renter.

Derfor var det først i januar 2023, at Louise og Nicolaj blev godkendt til lånet.

Som følge af den lidt mere pressede økonomi, har de også besluttet sig for at leje sommerhuset ud i sommerferien i år, men de forventer, at det kun er noget, de skal gøre i et par år.

Læs mere om: