Læs også
Louise Wolff: Det bliver nemt kedeligt, hvis man er perfekt
Louise Wolff har ekstra god grund til at glæde sig, til foråret igen banker på.
Den 41-årige TV 2-vært og kæresten Jonas Bøgh skal nemlig være forældre igen, afslører Louise på Instagram.
Dermed bliver parrets knap treårige datter, Billie, snart storesøster.
"Hvis man gav hende valgmuligheden, ville hun givetvis vælge en kat. Men i denne omgang bliver det altså en baby, så til foråret skal verdens bedste Billie være storesøster (hun foretrækker selv titlen storebror), og vi glæder os helt vildt", skriver Louise Wolff til dette herlige Instagram-foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.
Louise Wolff og Jonas Bøgh har været kærester i godt fem år og bor i Valby, hvor familien altså snart bliver et medlem større.