Lykke-Per-stjernen Katrine Greis-Rosenthal: Mine familietraditioner

Katrine Greis-Rosenthal.
I TV 2’s miniserie ”Lykke-Per” har Katrine Greis-Rosenthal rollen som den jødiske rigmandsdatter Jakobe Salomon – en karakter, som hun har én særlig ting tilfælles med.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
I et interview med Politiken fortæller Katrine Greis-Rosenthal, at hun ser sig selv som kulturjøde, og at hun forsøger at holde traditionerne i hævd i sin egen lille familie.
Børnene har jødiske navne
Katrine Greis-Rosenthal danner par med kollegaen Martin Greis, og sammen har de børnene Esther Liv, 5, og August Levy, 2, mens Martin også er far til niårige Emma-Mai.
Navnene Esther og Levy har jødiske rødder og det samme har efternavnet Rosenthal.
- Vores børn skal forstå, hvad de er rundet af, hvad det er for en historie, de bærer med sig. Det er så vigtigt. Vi vil fortsat tænde menorahen (den syvarmede lysestage, red.), når min far ikke er her mere, fortæller ”Lykke-Per”-stjernen til Politiken og tilføjer:
- Og så er det jo dobbeltnavne, så de kan bruge, hvad de vil. Det er et lille frø fra vores fortid, som jeg har plantet i dem.

Seneste nyt

Carl Gustaf sender varm hilsen til Joe Biden

Sød optakt til håndbolddrama: Stine Bjerre ...

Carl Philip talte til Sverige: Det føles vigtigere ...

Charlene før ny faderskabssag: Her er sandheden om ...

Alle detaljerne: Det bar Jill Biden og Kamala Harris ...
