29. mar. 2023
Af Sofie Nymand

Mads fra Kærlighed hvor kragerne vender blev kaldt røvkedelig på tv: Nu reagerer han

Mads fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Mads fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Sune Harmsen/ TV 2
For rullende kameraer bliver Mads kaldt ’røvkedelig’. Nu reagerer han.

”Er du så røvkedelig, som du virker?”

Spørgsmålet kommer prompte til 26-årige Mads Kofod Lundgaard i ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

I andet afsnit får kvinderne mulighed for at stille de fire mænd anonyme spørgsmål, og her lægger Amanda ikke skjul på, at hun synes, Mads er uinteressant.

Nu reagerer Mads på at være blevet kaldt ’røvkedelig’ på tv.

Det skriver TV 2.

– Jeg tror desværre, at der er flere, der tænker, at jeg er røvkedelig eller uinteresseret i situationen, hvor jeg egentlig bare er genert, fortæller Mads til TV 2.

Genertheden bliver bemærket af flere kvinder, men Mads forsikrer, at når man lærer ham at kende, er det den rigtige Mads, man får.

Men frygten for at blive såret gør det svært for ham at åbne op under dates og i mødet med en potentiel kæreste:

– Jeg har det fint nok med at blive til grin overfor mine venner og lave sjov og ballade, men at gøre sig til grin og blive såret af kvinder, har jeg har været nervøs for, uddyber Mads.

Genertheden er noget, Mads arbejder med – hvilket han også fortæller åbent om i programmet.

Læs mere om: