Mads Vad fik sin Nana: Hun er det smukkeste, jeg har set

Nana Strand og Mads Vad

Foto: BIRGER STORM

Vild med dans-stjernen Mads Vad har i dag, lørdag, sagt ja til sin store kærlighed, Nana Strand, på Holckenhavn Slot i Nyborg.

Lørdag, 14. juli 2018 - af Helle Skram de Fries

Efter mange og lange forberedelse var alt endelig klar til, at Vild med dans-stjernen Mads Vad og hans Nana kunne give hinanden deres ja og blive lovformeligt gift.

Det skete klokken 14, hvor brylluppet stod på Holckenhavn Slot på Fyn.

- Nana er det smukkeste, jeg nogensinde har set, fortalte en jublende lykkelig Mads Vad til BILLED-BLADET lige efter vielsen.

Mange Vild med dans-gæster med

Og den smukke brud strålede om kap med solen, der brød frem på himlen, netop som brudeparret kom ud fra kirken.

Der var mange ”Vild med dans”-venner blandt bryllupsgæsterne.

Blandt andre: Claudia Rex og hendes kommende mand, Pelle Emil Hebsgaard, Silas Holst, Thomas Evers Poulsen, Mie Moltke, Cecilie Hother, Søs Egelind med flere.

Læs alt om det flotte bryllup, se de mange gæster, og få alle detaljer om brudekjolen og de andre flotte kjoler i den store bryllupsreportage i næste nummer af BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 19. juli.

I denne uges BILLED-BLADET bringer vi bl.a. ALT om de kongelige ferie-traditioner over ti flotte sommersider, alt om Kate og Williams store dag med dåben af lille prins Louis og så er vi på besøg på optagelserne til Badehotellet.

Billed-Bladet nr. 28, 2018