27. maj. 2025
Af Majken Munk

Mai delte roser ud til ”Emmas fyr”: Nu forklarer hun hvorfor

Emma og Mai i "Bachelorette"
Emma og Mai i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
Det kom i hvert fald bag på Emma, da Mai på deres dobbeltdate med Tobias og Alexander delte roser ud i ”Bachelorette”. Nu forklarer Mai hvorfor.

Der er virkelig dømt dobbeltdate i dagens afsnit af ”Bachelorette”.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

For her skal Emma og Mai og på en gruppedate sammen med fire bejlere, som er Frederik, Tore, Alexander og Tobias.

De skal først ride en tur, og så venter en rolige date med fast grund under fødderne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-27/0M2A2975.jpg_ep7.jpg
Mai og Emma med bejlerne Tobias, Alexander, Frederik og Tore på dobbeltdate.
Foto: Lotta Lemche/ TV 2

Til sidst får Emma og Mai mulighed for at inviteret hver sin fyr med på en dobbeltdate, hvor de skal spise middag sammen.

Emma vælger Alexander, og Mai vælger Tobias. Det bliver en hyggelig date, som sluttes af med, at Mai deler to roser ud til begge bejlere.

- De får roser af forskellige grunde. Tobias gjorde det virkelig godt på daten. Han virkede både komfortabel, snaksaglig og spurgte meget ind til både Emma og jeg. Jeg nød virkelig daten med ham, fortæller Mai i et skriftligt svar til BILLED-BLADET.

- Alexander fik den for at vise ham, at til trods for en delt opmærksom, som der unægteligt er på en dobbeltdate, så var jeg stadig interesseret, uddyber hun.

I programmet er det tydeligt, at det kommer bag på Emma, at Mai uddeler sine roser. Hun forklarer i programmet, at hun bliver taget lidt på sengen.

For Mai var det helt naturligt også at dele en rose ud til den bejler, som Emma havde valgt til daten.

- Jeg tænkte ikke over, at Emma havde valgt Alexander, og at jeg havde valgt Tobias. Vi var begge meget indforståede med, at vi alle fire var på date, fortæller hun.

Mere om: