9. sep. 2021
Af Karina Didriksen

Maria Bramsen fra Toppen af poppen: Så mange generationer bor vi sammen

Maria Bramsen.
Maria Bramsen.
Foto: Martin Høien
Sangerinden Maria Bramsen, som kan opleves i ”Toppen af poppen” på TV 2, bor sammen med flere familiemedlemmer.

Den 58-årige sangerinde Maria Bramsen, kendt fra bandet Tøsedrengene, har et nært forhold til sin familie.

Hun kan hver søndag opleves i ”Toppen af poppen” på TV 2, og til daglig bor hun og ægtemanden Simon Vesth Hansen i en lejlighed, som de deler med flere familiemedlemmer – faktisk bor de tre generationer sammen.

- Vi bor sammen med vores ældste søn, hans kone og deres lille dreng, Hugo, og det er rigtigt hyggeligt, fortæller en glad Maria Bramsen til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Vi har gjort det i over to år, for ham den lille blev født, imens de boede hjemme hos os. Så vi kører på tredje år nu.

Går ikke i mors fodspor

Maria Bramsen og hendes ægtemand har to børn sammen, sønnerne Anton og Alfred, og så har sangerinden datteren Josephine fra et tidligere forhold. De har desuden to børnebørn.

Der er ikke nogen af børnene, som er gået i deres mors musikalske fodspor.

- De synger rigtig godt alle tre, men der er ikke nogen af dem, som synger professionelt, siger Maria Bramsen.

I BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 9. september, kan du læse et interview med Maria Bramsen, hvor hun fortæller mere om at bo tre generationer sammen.

Læs mere om: