13. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Maria og Nikolaj drømte om en sundere livsstil: Sådan går det Årgang 20-parret nu

Maria og Nikolaj med døtrene Mathilde og Solvej
Maria og Nikolaj med døtrene Mathilde og Solvej
Foto: Lars Horn
Maria og Nikolaj havde en svær start på 2023. Nu fortæller parret fra "Årgang 20", hvordan det er gået med at ændre livsstil.

”Årgang 20” er kommet godt i gang, og som man har kunnet se i de første afsnit af TV 2-programmet, havde familien fra Mørke en hård start på 2023.

Hjemme hos Maria og Nikolaj, der er forældre til Mathilde og Solvej, kæmpede de sidste år med både sygdom og træthed og mangel på overskud, og de besluttede sig for at lægge deres liv om for få en på sundere hverdag.

- Jeg vil beskrive 2023 som et hårdt år. Jeg tror, vi lagde stærkt ud med at sætte barren højt i forhold til, hvad vi ville. Jeg tror, at hverdagslivet var lidt hårdere, end vi troede. Og så tror jeg, vi gjorde en masse for at nå nogle mål, forklarer Maria.

- Vi havde forventet, at året ville være roligt, og at vi som familie skulle slappe af med det, vi havde gang i, supplerer Nikolaj.

Men sådan gik det lang fra, og derfor haltede forældrenes overskud også bagud. Nu går det dog bedre, fortæller parret.

- Hvis man ser på slutningen af sæsonen, er vi ikke helt lykkedes med det, men vi ændrede rigtig meget i november og december. På den måde føler jeg, vi er kommet et godt skridt, siger Nikolaj.

- Det er ikke fordi, vi tænker vægt ind i det. Vi tænker meget på overskud i forhold til træthed og sådan noget. Og vi har fokus på at gøre det, der skal til, for at vi får overskud i hverdagen, uddyber Maria.

Læs mere om: