22. dec. 2020
Af Karina Didriksen

Marianne Eihilt: Derfor tager vi hjem før julemiddagen

Marianne Eihilt.
Marianne Eihilt.
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-dommeren Marianne Eihilt skal fejre jul hos sin søster, men det bliver på et kort visit.

Juleaften skal Marianne Eihilt besøge sin familie sammen med kæresten, Keld, og deres to børn, Frederic, 5, og Emily, 2.

- Vi skal op til min søster sammen med mine forældre, fortæller ”Vild med dans”-dommeren til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Så er vi sammen med dem den 24. december, men når de andre gæster kommer, tager jeg hjem sammen med min kæreste og vores børn.

Børnene skal i seng

Det er corona-restriktionerne, som er skyld i, at Marianne Eihilt og hendes familie ikke bliver og spiser julemiddag.

- Ellers bliver vi for mange, så derfor tager vi allerede hjem ved 17-tiden, forklarer den 46-årige dansedommer og tilføjer med et smil:

- Børnene skal hjem og sove, og min kæreste og jeg kan få slappet af. Men så får vi nok en doggybag med julemad med hjem!

Læs mere om: