15. jul. 2023
Af Majken Munk

Marianne Stagetorn fra La Glace: Kommer med klar opfordring til TV 2

Marianne Stagetorn Kolos
Marianne Stagetorn Kolos
Foto: Lars H. Laursen
Marianne Stagetorn ejer konditoriet La Glace, der er et af omdrejningspunkterne i ”I den søde juletid”, og nu kommer hun med en klar opfordring.

I 2018 bragede Marianne Stagetorn og hendes kolleger i konditoriet La Glace frem på tv.

Hen over december kunne seerne følge med i, hvordan konditoriet gør klar til den højtid, som byder på mange traditioner i tv-programmet ”I den søde juletid”.

Det er efterhånden blev til et par programmer årene igennem, som oftest – senest i 2022 – bliver genudsendt på TV 2.

For Marianne Stagetorn og kollegerne har det været sjovt at lave tv.

Hun har nydt at kunne formidle noget af det, som de laver i hverdagen, videre til interesserede seere. Og hun oplever også, at kunderne i konditoriet sætter pris på programmet.

Derfor kommer hun med en opfordring til TV 2, som sender programmet.

- Vi ville rigtig gerne lave mere tv, så det er en klar opfordring til TV 2, for der sker jo spændende ting, fortæller Marianne Stagetorn, som BILLED-BLADET møder til premiere på Verdensballetten, hvor hun har sin mand Peter med.

OPGAVE: Premiere på VerdensballettenHer: Direktør for La Glace Marianne StagetornJOURNALIST: Majken Munk og Camilla Maria JohansenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20230712
Marianne Stagetorn Kolos og manden Peter Kolos til premiere på "Verdensballetten".
Foto: Hanne Juul

Hun håber på, at hvis TV 2 er interesseret i at lave mere fjernsyn, at det så også bliver med et andet fortegn end jul.

- Der sker ikke kun spændende ting i julen, men også hele året rundt, uddyber hun.

Læs mere om: