19. mar. 2023
Af Luise Marie Bekker

Marie Reuther spiller Joy i Dansegarderoben: Her er hendes kendte bror

Joy bliver spillet af Marie Reuther.
Joy bliver spillet af Marie Reuther.
Foto: Tine Harden / TV 2
Marie Reuther er søster til en anden kendt skuespiller.

Marie Reuther, der spiller Joy i TV 2’s “Dansegarderoben”, er en, vi skal holde øje med.

Hun er på vej til tops i raketfart.

I 2019 medvirkede hun i “Badehotellet”, og siden er det gået stærkt med en rolle i “Riget” og hovedrollen i HBO-serien “Kamikaze”.

I de to sidstnævnte spillede skuespillerinden, der snart fylder 27 år, sammen med sin bror, Mads Reuther, 31.

Han er nok mest kendt for at have spillet Aksel Skov i "De forbandede år" og "De forbandede år 2".

Mads Reuther som Aksel Skov, der peger på planen i "De forbandede år".
Mads Reuther som Aksel Skov, der peger på planen i "De forbandede år".
Foto: Vibeke Winding

Søster og bror forstår hinanden

Fordi de begge arbejder i branchen, har de en del tilfælles.

– Vi bruger hinanden meget – vi taler om, hvordan arbejdslivet er. Vi har selvfølgelig en stor forståelse for hinanden. Hvordan det er at være på en teaterproduktion og arbejdsgangene. Skuespillerlivet ændrer sig hele tiden, fordi man får et nyt job, og så starter man forfra. Der er nok ikke så mange andre, der kender den verden. Den omskiftelighed kender vi begge. Så vi forstår, at man misser ting. Barnedåb for eksempel – for sådan er det bare, fortæller hun, da BILLED-BLADET møder hende til en snak om rollen som Joy og livet.

Marie og Mads Reuther var begge på den røde løber til "Kamikaze", som de begge medvirkede i.
Marie og Mads Reuther var begge på den røde løber til "Kamikaze", som de begge medvirkede i.
Foto: Søren Lamberth

Generne fornægter sig ikke – Marie og Mads ligner hinanden.

Har skuespillet i blodet

Mads og Maries forældre er ikke skuespillere, men søskendeparret har ikke kærligheden til skuepillet fra fremmede. De har det i blodet og er vokset op med branchen.

– Vores oldemor var skuespiller. Vi kendte hende, for hun blev rigtig gammel, hun blev næsten 101 år. Og vi nåede at have et forhold til hende, siger Marie.

Oldemoderen Gudrun Ebba Marie Mangor var datter af billedhugger Carl Johan Bonnesen og blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole.

– Og hun bragte teatermagi og teaterentusiasme ind i familien.

De spiller de kendte i Dansegarderoben

Læs mere om: