Martin Jensen forlovet: Derfor venter vi med bryllupsplanerne

Martin Jensen

Martin Jensen

Foto: Søren Jul Lamberth
I december blev Martin Jensen forlovet med sin kæreste Natasha, men parret er endnu ikke gået i gang med at planlægge brylluppet.

Den verdenskendte dj Martin Jensen er om muligt blevet et endnu mere kendt ansigt, efter han har været dommer i ”X Factor”.

Forrige fredag tog han afsked med sin første sæson i dommerpanelet, og det har givet mere tid i hverdagen til mange andre ting.

Men den tid bliver ikke brugt på at planlægge hans kommende bryllup.

Vi venter

Selv om det efterhånden er fem måneder siden, at Martin Jensen var på knæ, har parret ikke sat sig fast på nogle planer.

De venter nemlig med at planlægge deres kommende bryllup.  

- Vi vil vente til det her corona er overstået, så vi kan se, hvad vi kan, og hvornår vi kan det. Vi har da talt om, hvad vi kunne tænke os, men der er intet konkret endnu, siger Martin Jensen til BILLED-BLADET.

Friede på Maldiverne

Det var i december, at Martin Jensen på en ferie med sin irske kæreste Natasha Samsara gik på knæ.

Midt i solnedgangen på en strand på Maldiverne spurgte han, om hun ville gifte sig med ham. Det blev heldigvis til et ja.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Hvornår de to kan give hinanden deres ja i kirken er fortsat uvist, for ligesom bryllupsplanlægningen er sat på hold, har parret heller ikke besluttet sig for en dato endnu.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden