30. dec. 2022
Af Karina Didriksen

Martin Johannes Larsen har romantiske nytårsplaner med hustruen

Martin Johannes Larsen og Sara-Lisa.
Martin Johannes Larsen og Sara-Lisa.
Foto: Birger Storm
”Vild med dans”-værten Martin Johannes Larsen glæder sig til at fejre nytår med sin hustru, Sara-Lisa, i udlandet.

”Vild med dans”-værten Martin Johannes Larsen ser frem til at fejre nytårsaften med sin hustru Sara-Lisa i en af Europas mest romantiske storbyer.

- Jeg skal til Paris med min kone og hendes tvillingebror og kæreste. Det bliver et mini familie-nytår, fortalte en glad Martin Johannes Larsen til BILLED-BLADET, da han var til premieren på ”Elsker dig for tiden”, og tilføjede:

- Det er første gang, vi tager ud at rejse til nytår, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Får masser af kærlighed

Selv om Martin Johannes Larsen og hustruen ikke skal til Paris alene, så skal der nok opstå nogle romantiske øjeblikke. Det har der nemlig ikke været helt så meget af, imens han lavede ”Vild med dans”.

- Overordnet set er min hustru nok den mest romantiske. Men jeg har også haft sindssygt travlt det sidste stykke tid, fortalte tv-værten og fortsatte:

- Jeg synes, jeg har været god til at fastholde romantikken, men det kræver jo også lidt af en. Hun har været god til at give mig kærlighed, og det er selvfølgelig gensidigt.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-12-29/_17i122215x.jpg
Foto: Birger Storm

Læs mere om: