Melvin Kakooza om sin mor: Så tæt er vores forhold

Melvin Kakooza og mor Carolyne. 

Melvin Kakooza og mor Carolyne. 

Foto: Jesper Sunesen
Komikeren Melvin Kakooza er vært på showet ”De største øjeblikke”, hvor også hans mor, Carolyne, dukkede op.

Det var en stor oplevelse for Melvin Kakooza at stå på scenen i Operaen som vært på TV 2-showet ”De største øjeblikke” – særligt fordi hans mor, Carolyne, sad blandt publikum.

- Det var fantastisk at se ham, jeg er så stolt af ham, udbrød en rørt Carolyne til BILLED-BLADET, da showet blev optaget før jul.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

- Ja, det var fantastisk. Det satte lige et punktum for et kapitel, som har været lidt op og ned - at kunne bevise, at nu er jeg tilbage, tilføjede 30-årige Melvin. 

Foto: Jesper Sunesen

En dejlig familie

I februar sidste år blev det meldt ud, at Melvin Kakooza var blevet ramt af en hjernetumor, og at han havde gennemgået en omfattende operation. Efter en længere sygemelding er han nu helt rask.

Han er taknemmelig for, at han har en fantastisk familie, som har været en stor støtte gennem hele forløbet.

- Vi har altid haft et tæt forhold, og det har alle fem børn i familien. Det er superdejligt at have sådan et forhold til sine forældre. Det har altid været med til at løfte mig op, at jeg ved, jeg har et bagland, der er så stærkt, når det kommer til stykket, fortalte Melvin og fortsatte:

- Det gør bare, at man kan mere. Og at få lov til at dele min karriere med min mor i form af at lave fjernsyn, det er bare så sjovt, så det er jeg rigtig glad for.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden