3. jul. 2017
Af Juliane Olsen

Mette Blomsterberg tilfreds med første afsnit af nyt program

Mette Blomsterberg.
Mette Blomsterberg.
Foto: AOP
TV-konditoren Mette Blomsterberg er meget tilfreds med første afsnit af det nye TV 2-program ”Sukkertoppen”.

Den 46-årige TV-konditor Mette Blomsterberg prøver kræfter med et nyt kageprogram, når ”Sukkertoppen” får premiere på TV 2 mandag den 10. juli.

Hun har nu set første afsnit på skærmen og er ovenud stolt over resultatet, som seerne altså også snart kan opleve.

- Jeg har i dag været så megaheldig at gennemse program 1 af ”Sukkertoppen", skriver Mette Blomsterberg på sin Facebook-profil.

Mette Blomsterberg er glad

Selvfølgelig har TV-værten været med under selve optagelserne, men derfor fik hun alligevel gåsehud ved at se det færdige resultat.

Mette Blomsterberg var både glad og lettet, og hun glæder sig i den grad til, at seerne også skal opleve ”Sukkertoppen”.

Hun sender desuden stor respekt til sine to meddommere Nikolaos Strangas og Ronnie Holmen og selvfølgelig til alle deltagerne.

"Sukkertoppen" er hård konkurrence

Mette Blomsterberg slutter sin statusopdatering af med at spørge sine følgere, om de glæder sig til at se programmet.

I ”Sukkertoppen” bliver den absolutte kage- og bageelite sat stævne til en konkurrence i alt fra karamellisering til blikfang.

I finalen dystes der om at lave den bedste bryllupskage, og det sker alt sammen med Mette Blomsterberg i front som vært.

Læs mere om: