
Mia nussede ham på låret under bordet: Marcus’ reaktion ser man ikke på tv

SPOILER! Artiklen handler om det, der sker i afsnit to af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, som er på TV 2 Play. Læs IKKE videre, hvis du ikke vil have afsnittets indhold afsløret.
Marcus har sat sig for forhåbentlig at finde en kæreste i TV 2-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Han har været på en række speeddates med kvinderne, og dagen efter skal han møde dem igen til morgenmaden.
Ved morgenmaden er der kun et bestemt antal pladser ved hver af drengenes borde.
For Marcus fyldte det en del, hvem af pigerne, der ville indtage pladserne ved hans bord.
- Jeg glædede mig til at se kvinderne igen, men det var også spændende at se, hvem der satte sig. Om jeg havde gjort indtryk på den. Der tænkte jeg ikke over, hvordan snakken var. Snakken kørte. Det er nemmere, når man er en gruppe, fortæller Marcus.
Undervejs benytter flere af pigerne muligheden for at skifte plads.
Det sker selvfølgelig også hos Marcus, da flere af de piger også dater nogle af de andre drenge i programmet.
Her ender det så med, at han for en stund sidder alene ved bordet med bejleren Mia, der har flyttet plads fra Christians bord.
- Jeg var lidt nervøs og tænkte, hvor lang tid vi skulle sidde her alene. Det er ikke noget mod Mia. Det er mere hele presset af at skulle føre samtalen, fortæller han med et grin.
Havde ikke forventet det
Hvad seerne ikke ser på skærmen, er, at Mia lægger en hånd på Marcus’ lår.
- Jeg havde ikke forventet det. Jeg blev lige sådan: ”Det var da meget frisk gjort”. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Jeg havde ikke den helt store holdning til det. Det var modigt at gøre. Jeg følte – som jeg siger – at hun erkender over for mig, at hun ville date mig, fortæller han.
Hans reaktion er heller ikke noget, der er med på tv. Der er så heller ikke den store reaktion fra ham.
Marcus røber, han ikke rigtig gør noget særligt, men forklarer, at han ikke ønskede at lægge sin hånd på Mias.
- Det var lidt for tidligt, hvis jeg havde gjort det, fortæller han.
Når Marcus ser tilbage på de kvinder, der havde plads ved hans bord, er han ganske glad.
- Alle dem, der skulle være ved mit bord, var der. Der var ikke nogen, hvor jeg tænkte, det var en skam, de ikke dukkede op. Og det var dem, jeg kunne forvente, fortæller han.
