Annonce
27. jan. 2026

Mia nussede Marcus’ lår i Kærlighed hvor kragerne vender: Hendes forklaring vil nok overraske

Mia nussede Marcus’ lår i "Kærlighed hvor kragerne vender", og hun forklarer hvorfor
Mia nussede Marcus’ lår i "Kærlighed hvor kragerne vender", og hun forklarer hvorfor
Foto: Anders Brohus/ TV 2
Annonce
Under en snak med Marcus, lagde Mia sin hånd på hans lår. Nu forklarer hun, hvad der fik hende til det.

SPOILER! Artiklen handler om det, der sker i afsnit to af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, som er på TV 2 Play. Læs IKKE videre, hvis du ikke vil have afsnittets indhold afsløret.

Abonnement på BILLED-BLADET

27-årige Mia er én af dem, der håber, hun kan finde en kæreste blandt de fire bejlere i TV 2-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Hun har været på speeddates med Christian og Marcus.

Dagen efter er der morgenmad, og her har pigerne mulighed for at placere sig ved mændenes borde, men der er begrænset antal pladser.

Mia starter hos Christian, men beslutter sig for at bytte plads og ender hos Marcus.

Da Mia sætter sig over til Marcus, rejser alle de andre piger sig op og skifter plads.

- Jeg sad da og tænkte: ”Nå, så skal jeg godt nok lige få spurgt til de ting, jeg vil.” Det virker heller ikke så anmassende over for de andre kvinder, og jeg havde mulighed for at få udspurgt ham om det, jeg ville have svar på, fortæller hun.

Annonce

Som det bliver afsløret på tv, snakker de blandt andet lidt om, hvorvidt de gerne vil have børn.

Men de taler også om at flytte, og det er ikke kommet med på skærmen.

- Vi snakkede om, om han gerne ville flytte væk fra Grenaa, hvor han bor. Han var åben for at bo et andet sted, men det skulle være på Djursland. Det var ikke vigtigt for mig, han ville flytte, men det var for at høre, om han kunne flytte sig bare lidt væk fra Grenaa, fortæller Mia og understreger, hun ved, programmets præmis er, at drengene vil blive boende.

Annonce

Mia forbarmede sig

Der sker dog også noget andet ved bordet, hvor Mia og Marcus sidder. Hun lægger sin hånd på hans lår.

- Han er en supersød fyr. Han er en genert og nervøs fyr. Jeg var lige ved at sige, mit mor-hjerte løb af med mig, men jeg har ikke børn. Så forbarmer jeg mig, og så kommer jeg til at røre ved ham, fortæller hun med et grin.

Mia forklarer, at det faktisk var en anerkendelse af Marcus, der fik hende til det.

Annonce

- Jeg lægger min hånd på hans lår for at anerkende, at han er god nok, som han er. Han skal stå ved det. Han skal ikke være nervøs. Det kan godt være, det gjorde ham mere nervøs, griner hun.

Hverken hånden på låret eller Marcus’ reaktion ser man på tv, men Mia fortæller senere i programmet, at hun gjorde det.

- Han reagerede ikke helt vildt på det. Jeg tænkte, om han ignorerede mig, men mon ikke han havde sat sig længere væk, hvis det var helt slemt, fortæller Mia, der ikke forventede en specifik reaktion:

- Jeg havde ikke drømt om, han havde reageret mere. Det var bare min kærlige måde at fortælle, han skulle blive ved med at være, som han var.

Mere om: