Michael Olesen: Man bliver træt i hovedet af at skulle være på
Den 33-årige danser Michael Olesen er en sportsmand af natur, og derfor kobler han i den grad af ved at være fysisk aktiv.
Han dyrker mange former for sport som dans, cykling og crossfit, men især når han cykler eller løber, sker der noget.
- Jeg får mange ideer, mens jeg cykler eller løber. Der bliver man blæst godt igennem, siger Michael Olesen til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Karen Mukupa: Michael Olesen har lært mig at gå i høje hæle
Sommerferien holdes i Danmark
Danseren slukker kun sin mobiltelefon, når han har ferie eller er syg, men til gengæld elsker han så at koble af i sine forældres hus i Hornbæk.
I år planlægger han da også at holde sommerferie i Danmark, hvis vejret bliver godt, ellers går turen højst sandsynligt til Spanien.
Han kobler især af med sin kæreste og sin familie, og han er bevidst om, at de forskellige medier kan sluge meget energi.
Mangler du også ro en gang imellem, så klik her for et tilbud til dig fra BILLED-BLADET! (link fjernet)
Sociale medier giver hurtig opdatering
- Man bliver træt i hovedet af at skulle være på og aktiv, siger Michael Olesen.
Når ferien så er overstået, så kan det godt være lidt en tilvænning, der skal til for at komme ind i rytmen igen.
Danseren betragter de sociale medier som en nem og hurtig måde at blive opdateret på, hvad familie og venner har lavet.