Michelle og Kristian fra 3xBeliggenhed: Nu er de flyttet ind i deres drømmehjem

Kristian og Michelle med Christian Borregaard og Sara Lygum

Kristian og Michelle med Christian Borregaard og Sara Lygum

Foto: Mastiff/TV 2
Michelle og Kristian fandt ikke drømmehuset i "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed", men siden optagelserne sidste år er der sket meget.

Det er godt et år siden, at seerne lærte Michelle Dalsgaard og Kristian Aagaard at kende. Her medvirkede de nemlig i TV 2’s datingprogram ”Fem fyre flytter ind”.

Parret faldt pladask for hinanden, og for halvanden måned siden blev parret da også gift.

Er flyttet til Vipperød

Onsdag aften var de tilbage på skærmen, da de medvirkede i ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” på TV 2.

Desværre lykkedes det ikke parret at finde deres drømmehjem i boligprogrammet. Til gengæld har de efterfølgende fundet det på egen hånd.

For få måneder siden flyttede Michelle og Kristian nemlig ind i en dejlig, gul murstensvilla i Vipperød.

Hammerslag-mægler er fan

Det var hverken Christian Borregaard eller Sara Lygum, der lykkedes med at finde drømmeboligen til dem. Til gengæld var det en anden kendt tv-mægler, der viste huset frem for parret: Nemlig Christian Torp, som mange kender fra ”Hammerslag”.

- Han kom og skulle vise huset frem, og så sagde han: Hey, det er jer fra ”Fem fyre flytter ind”, og så skulle han have en selfie. Han var totalt grineren og frisk, det var helt vildt, fortæller Michelle med et smil.

- Hans kone var åbenbart helt vildt fan af os, så det var skægt, siger hun videre. 

"Hammerslag"-mægleren Christian Torp med hustruen Ida og parrets datter Bertha i 2017. 
Foto: Birger Storm

"Hammerslag"-mægleren Christian Torp med hustruen Ida og parrets datter Bertha i 2017. 

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Overbud var nødvendigt

Hun og Kristian var dog ikke de eneste, der var faldet for den dejlige ejendom, og derfor var de nødt til at byde over, hvis de skulle gøre sig håb om, at huset kunne blive deres.

Det gjorde de, og det var heldigvis nok til at få nøglerne til huset.

- Vi faldt for det, fordi vi synes, det er fedt, at der er en børneafdeling. De skal have lov at larme uden at blive tysset på, og to badeværelser er rart, når man er fire. Jeg synes, der er flere gode ting ved huset, og naboerne er virkelig søde, fortæller Michelle om parrets nye hjem, hvor Kristians to børn bor hver anden uge.

Siden de overtog huset, har de været i gang med et kæmpe renoveringsprojekt, der desværre har taget længere tid og kostet flere penge, end de lige havde regnet med.

Men nu er de heldigvis kommet mere eller mindre i mål. 

Michelle og Kristian har lavet en masse ting om inde i huset, og senere vil de også gerne have gjort en del udvendigt. 
Foto: Søren Jul Lamberth

Michelle og Kristian har lavet en masse ting om inde i huset, og senere vil de også gerne have gjort en del udvendigt. 

Huset ligger for enden af en villavej, og der er udsigt til både marker og skov. 
Foto: Søren Jul Lamberth

Huset ligger for enden af en villavej, og der er udsigt til både marker og skov. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden