Mie Moltke udgiver bog om kroppen
Den 36-årige danser Mie Moltke er snart aktuel med bogen ”Bevæg dit liv”, der handler om kroppens betydning for menneskets udvikling.
Hun har brugt det sidste år på at skrive bogen, der altså udkommer meget snart på Gyldendal og er noget af et hjertebarn for hende.
- Jeg glæder mig til at kunne dele det med jer, skriver Mie Moltke på Facebook i et opslag, BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Kropskontakt åbner op for kærlighed
Bogen handler ifølge hende om at mærke, hvordan man har det, hvad der føles rigtigt og er samtidig en indføring i at komme ned i kroppen.
Mie Moltke understreger, at denne kontakt ”er for vild”, og at det kan åbne for den vildeste kærlighed til én selv.
Denne kærlighed kan føre meget forandring med sig, og ét er sikkert, og det er, at vi aldrig vil kunne løbe fra vores krop, minder hun om.
Mie Moltke underviser i kropsbevidsthed
Selv har hun også erfaret, at det er helende at opleve netop det, og i stedet begynde at leve i kroppen og med den.
Mie Moltke er indehaver af kursusvirksomheden Soul House, hvor hun underviser i større kropsbevidsthed for kvinder.
Danseren har også designet sit eget logo for virksomheden, der er blevet trykt på tasker og t-shirts som reklame for virksomheden.