Milliardær-datter med i Vild med dans

Laila Friis-Salling.

Laila Friis-Salling.

Foto: Ritzau/Scanpix
Den danske skiløber Laila Friis-Salling er med på holdet af nydansere, når 15. sæson af ”Vild med dans” starter til efteråret.

Til september bytter den 33-årige grønlandskfødte skiløber Laila Friis-Salling skistøvlerne ud med dansesko for at betræde Danmarks mest berømte dansegulv. Det skriver TV 2.

- Hvem ville sige nej, når man får muligheden. Det ser så sjovt ud, siger skiløberen til TV 2. 

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Ikke vant til høje hæle

Laila Friis-Salling er ikke vant til at gå i sko med høje hæle.

- Det går jeg ikke i særlig tit, så det bliver meget spændende, lyder det fra skiløberen, som er datter af hovedaktionæren i Polar Seafood Greenland, Jens Salling, til TV 2

Han blev i 2016 vurderet af Berlingske Business til at have en formue på omkring 1,4 milliarder.

Deltog i OL

I februar deltog Laila Friis-Salling i OL, hvor hun sluttede næstsidst. 

Nu bliver det spændende, hvor langt hun kan nå i TV 2’s populære underholdningsprogram ”Vild med dans”.

Hvem bliver partneren

Spændende er det også, hvem der bliver hendes professionelle dansepartner, men det afsløres først om nogle uger.

Flere professionelle dansere har overfor BILLED-BLADET erklæret, at deres kalendere er åbne for en ny sæson af ”Vild med dans”.

Af mandlige dansere er det blandt andre: Mads Vad, Thomas Evers Poulsen, Morten Kjeldgaard og Michael Olesen.

De bekræftede navne

Af nydansere er følgende navne bekræftet som deltagere: skuespilleren Molly Egelind, sangerinden Emmelie de Forest, TV-værten Emil Thorup, skuespilleren og sangeren Simon Stenspil, "Den store bagedyst"-stjernen Rosa Kildahl og den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen.

Og nu altså også skiløber Laila Friis-Salling, som er det syvende nydanser-navn. 

 

 

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden