30. okt. 2015
Af af Liz Rørsig

Morten Kjeldgaard har bestået sin eksamen

Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard med dansepartneren Stephania Potalivo.
Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den dygtige danser Morten Kjeldgaard fra ”Vild med dans” kan nu også kalde sig for personlig træner.

Morten Kjeldgaard er ikke bare en dygtig danser, han er nu også blevet færdiguddannet som personlig træner.

Eksamen faldt lige midt i, at han og ”Vild med dans”-partneren Stephania Potalivo skulle træne holddansen til program otte.

- Det var en lille smule stressende, for vi øvede holddans fra klokken 9, og klokken 11.15 skyndte jeg mig af sted til eksamen, som tog i alt 40 minutter. Så tog jeg tilbage til øvelokalet og fejrede det – med træning, fortæller Morten til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Stephania Potalivo er skadet - kæmper for at fortsætte i "Vild med dans"

Morten Kjeldgaard blev fejret

Da han kom hjem om aftenen, blev han dog fejret ekstra meget af kæresten Vegard Kristiansen, som havde lavet lækker mad.

Morten Kjeldgaard har en idé om, hvordan han vil bruge sin nye titel.

- Jeg kunne godt tænke mig at kombinere personlig træning med dans, men jeg er stadig lidt i tvivl om konceptet, fortsætter Morten Kjeldgaard, som selv træner fem gange om ugen.

- Det giver mig energi, og jeg kobler helt af. Jeg træner mest alene, og det er oftest under træningen, at jeg får ideer til koreografier. Jeg går op i sund mad, og Stephania vil også meget gerne spise sundt og spørger mig ofte til råds. Så jeg gennemgår lige hendes madpakke under træningen, smiler Morten Kjeldgaard.

Læs mere om: