Neel Rønholt vært på nyt TV 2-program

Neel Rønholt

Neel Rønholt

Foto: Hanne Juul
Inden længe er der premiere på det nye underholdsningsprogram ”En vej ud”, hvor blandt andre Neel Rønholt er vært.

Sommerens tv har indtil videre været et hit, hvis man er glad for sport og dansk succes.

Og inden længe er der også godt nyt til dem, der kan lide ny, dansk underholdning.

Makker med Anders Breinholt

TV 2 har nemlig premiere på deres nye lørdagsprogram ”En vej ud”, og det er skuespiller Neel Rønholt, som sammen med Anders Breinholt er vært på det nye program, hvor de undervejs får besøg af en række kendte danskere.

36-årige Neel Rønholt er kendt fra blandt andet julekalenderne om Tinka og tv-serien ”Mercur”, men arbejdet som tv-vært er heller ikke helt uvant for hende.

Sammen med Peter Ingemann var hun nemlig vært på den allerførste sæson af ”Den store bagedyst” i 2012.

Kendte gæster

Men i underholdningsprogrammet ”En vej ud” får hun altså selskab af Anders Breinholt.

I det første program skal fire kendte deltagere stjæle et dyrebart Fabergéæg fra en bankboks. Makkerparret Peter Frödin og Jimmy Jørgensen er lænket i kæder og håndjern undervejs, mens John ”Faxe” Jensen og Karina Frimodt skal danse sig gennem stødzoner og bankens mange gåder og forhindringer.

Der er premiere på ”En vej ud” lørdag 31. juli klokken 20.00 på TV 2.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Anders Breinholt og Neel Rønholt med Karina Frimodt og John "Faxe" Jensen samt Peter Frödin og Jimmy Jørgensen. 
Foto: Per Arnesen/TV 2

Anders Breinholt og Neel Rønholt med Karina Frimodt og John "Faxe" Jensen samt Peter Frödin og Jimmy Jørgensen. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden