8. jul. 2025
Af Majken Munk

Nicolaj blev valgt fra: Brød sammen hver gang, han nævnte afvisningen

Nicolaj og Mai i "Bachelorette"
Nicolaj og Mai i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
Det kom bag på Nicolaj, at Mai valgte ham fra i ”Bachelorette”. Han sætter ord på, hvordan afvisningen var for ham.

”Bachelorette” nærmer sig enden, og det betyder, at der skal tages svære beslutninger.

Få dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET i din mailboks

Sådan var det for Mai ved programmet sidste roseceremoni. Hun havde et ”umuligt valg” mellem Alexander, Frederik og Nicolaj.

Det blev Nicolaj, hun valgte at sende hjem. Nu sætter han over for TV 2 ord på afvisningen.

For op til roseceremonien havde Nicolaj egentlig en god fornemmelse, fordi han synes, at hans og Mais relation var stærk.

Derfor blev han selvfølgelig ked af det og vred over at være blevet valgt fra.

Efter roseceremonien blev han sammen med Emil S, som Emma valgte fra, hen til et hotel, hvor de skulle være, indtil de kunne komme med fly hjem til Danmark.

Desværre gik flyene til Danmark ikke som planlagt, og de endte med at være på hotellet i halvandet døgn, og han oplevede de timer som ulidelige.

- Jeg har fået den mest tydelige afvisning, og så er jeg låst inde alene med mine tanker. Jeg ville bare væk, fortæller Nicolaj til TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/0M2A8186.jpg
Foto: Lotta Lemche/ TV 2

Han ringede hjem til familie og venner for at sætte ord på, hvad der var sket, og i hver samtale brød han sammen.

Nicolaj kalder sig selv for ”en såret kriger” i det øjeblik, men også i et godt stykke tid efter hjemkomsten.

Han understreger, at han ikke er vred på Mai mere, og de har også hængt ud sammen i Danmark efter optagelserne.

Mere om: