27. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Nikolaj Lie Kaas overrasker: Det skal han nu

Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas
Foto: Lars H. Laursen
Nikolaj Lie Kaas er bedst kendt som skuespiller, men næste år kan man se hans nye serie "Agent", som han selv har skrevet og instrueret.

Nikolaj Lie Kaas har en flot og glorværdig skuespillerkarriere bag sig, og han er kendt fra roller i blandt andet ”Blinkende lygter”, ”Dirch”, ”Retfærdighedens Ryttere” samt ”Afdeling Q”-filmene.

Men i den 48-årige skuespillers næste projekt stiller han sig om bag kameraet.

Esben Smed spiller hovedrollen

Nikolaj Lie Kaas er nemlig netop begyndt på optagelserne til en ny TV 2-serie, som han selv har skrevet og instruerer.

Dramakomedieserien ”Agent” har Esben Smed i hovedrollen, og den handler om Joe, der arbejder som agent for kunstnere i underholdningsbranchen.

Drama og komedie

- Jeg har altid tænkt, at der et stort potentiale i min branches originaler og historier, og jeg har altid været fascineret af mennesker og karakterer, der ikke selv kan se de åbenlyst forkerte valg, de tager. Sådan opstod ideen om Joe, en kendis-agent, der skal navigere rundt i underholdningsmiljøet med alt, hvad det indebærer af sindssyge situationer, samtidig med at han skal være far for sin tiårige datter. Det er en komedie oven på et drama, for jeg har været bevidst opmærksom på ikke at overgive mig til det rene drama, hvilket ligger lige for, når man skildrer et menneske, der er på en deroute. Men det har været mit mantra, at man skal kunne grine højlydt, siger Nikolaj Lie Kaas i en pressemeddelelse.

https://imgix.billedbladet.dk/agent_nikolaj_lie_kaas_fotokredit_henrik_ohsten_zentropa_01871.jpg
Nikolaj Lie Kaas og Esben Smed
Foto: Henrik Ohsten/Zentropa/TV 2

I rollen som Joes ekskone ses Julie Agnete Vang, og derudover medvirker også et væld at andre skuespillere og kendte danskere, der har sagt ja til at spille ’sig selv’ i en mere eller mindre overdrevet version.

Man kan derfor se frem til at opleve blandt andre Dar Salim, Sidse Babett Knudsen, Thomas Blachman, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Tobias Rahim, Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Melvin Kakooza og Gun-Britt Zeller i serien.

”Agent” ventes at få premiere på TV 2 og TV 2 Play i 2023.

https://imgix.billedbladet.dk/agent_nikolaj_lie_kaas_fotokredit_henrik_ohsten_zentropa_02566.jpg
Nikolaj Lie Kaas
Foto: Henrik Ohsten/Zentropa/TV 2

Læs mere om: