
Nu er det endelig afsløret! Her er alle nydanserne i Vild med dans 2025
Rygterne har svirret længe om, hvem der mon indtager dansegulvet i ”Vild med dans” til efteråret.
Og nu er ventetiden endelig slut!
TV 2 har netop offentliggjort navnene på de 10 nydansere, som deltager i den allersidste sæson af det populære danseprogram. Det skriver de på Instagram.
De 10 nydansere er:
Jasmin Lind – 25 år, influencer
Alfred Midé Erichsen – 26 år, tv-personlighed
Sissal – 30 år, sangerinde
Gustav Salinas – 35 år, realitystjerne og iværksætter
Julie Rudbæk – 38 år, skuespiller
Skinz alias Mohamed Ahmed – 38 år, sanger
Peter Løvenkrands – 45 år, tidligere professionel fodboldspiller
Camilla Ottesen – 52 år, tv-vært
Pusle Helmuth – 63 år, tidligere barnestjerne
Jesper Asholt – 65 år, skuespiller
Årets professionelle dansere er Thomas Evers Poulsen, Mille Funk, Asta Björk, Camilla Dalsgaard, Eugen Miu, Damien Czarnecki, Jenna Bagge, Karina Frimodt, Michael Olesen og Morten Kjeldgaard.
Det er igen i år Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud, som skal styre showet.
Dommerpanelet kommer til at bestå af Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen.

Sæson 22 af ”Vild med dans” har premiere fredag den 26. september 2025.
Der kommer 10 programmer, og vinderen skal findes ved den store finale i Forum Horsens fredag den 28. november.
Se billederne af alle årets 10 nydansere i galleriet øverst i artiklen.
