Nu vender Peter Ingemann tilbage på tv: Sådan bliver hans nye programmer

Det er 17 år siden, at Peter Ingemann blev spurgt, om han ville være vært på ”Hammerslag”, og siden har den populære tv-vært været et kendt ansigt.
Ikke kun på grund af boligprogrammet, for Peter Ingemann har lavet et utal af tv-successer, og snart er der mere på vej fra den historieinsteresserede tv-vært.
Danmarks første konge
I 2021 har han nemlig været i gang med optagelserne til en ny programserie om den danske kongerække.
Der kommer seks afsnit af ”Ingemann og Kongerækken”, og man kan se med fra onsdag den 5. januar.
I det første program møder man de otte konger, som regerede Danmark frem til 1076. Vi er omtrent halvvejs i vikingetiden, som er præget af barbariske vikingetogter, men det er også her, at kristendommen gør sit indtog i Danmark. I landet var der dengang hundredvis af høvdinge, men i midten af 900-tallet er høvdingen Gorm blevet så stærk, at han kan tvinde de andre til at pege på ham som deres overhoved.

Peter Ingemann: Derfor er dronning Margrethe så god
Et gammelt monarki
Det danske monarki er blandt de ældste i hele verden, og Gorm den gamles regnes som Danmarks første konge. De kommende uger fortæller Peter Ingemann om ham og de øvrige 52 regenter i den danske kongerække.
I forbindelse med optagelserne til programmet har tv-værten blandt andet besøgt Jellingstenene, Hærvejen og Sønderborg Slot, ligesom han også har været en tur i udlandet for at kunne fortælle historien om Danmarks monarker.
Man kan se ”Ingemann og Kongerækken” fra 5. januar på TV 2.
