Torsdag, 6. oktober 2022 - af Laura Dalgård Hansen

Ny kommentatorduo på TV 2: Her er Thomas Kristensens afløser

Thomas Kristensen

Thomas Kristensen

Foto: Lars H. Laursen
Thomas Kristensen skiftede fra at dække håndbold til at dække fodbold tidligere på året. Nu har man fundet hans afløser, som skal kommentere herrernes håndboldlandskampe.

Da håndboldherrerne i januar spillede EM, var det som så mange gange før Thomas Kristensen og Bent Nyegaard, der kommenterede kampene.

Slutrunden var dog samtidig afslutningen på deres mangeårige samarbejde i kommentatorboksen.

Comeback til Bent

Thomas Kristensen blev nemlig en del af TV 2’s fodbolddækning, og Bent Nyegaard fik at vide, at det i stedet skulle være Jonas Nyhøj og Peter Bruun Rasmussen, der skulle kommentere kvindelandsholdets kampe.

I december 2021 havde TV 2 endnu ikke taget beslutning om, hvem der skulle kommentere herrelandsholdets kampe efter slutrunden i begyndelsen af 2022, men Bent Nyegaard havde ikke nogen forventninger om, at det ville blive ham, der fik tjansen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ikke desto mindre oplyser TV 2 torsdag formiddag, at Bent Nyegaard får comeback i kommentatorboksen under herrelandsholdets kampe, hvor han skal fungere som ekspertkommentator.

- Bent Nyegaard er dygtig til det meste, og det er dejligt, at vi kan udnytte alle hans kompetencer. Til kvindernes slutrunde har han et pragtfuldt samspil i studiet med Lærke Møller, og det har Claus Møller og Anders Eggert på samme vis under herrerne. Så det handler egentlig mest om at bruge alle vores dygtige folk på den bedst mulige måde, siger chefredaktør på TV 2 Sport, John Jäger, til TV 2 Sport.

Bent Nyegaards makker i kommentatorboksen under herrelandsholdets kampe bliver Jonas Nyhøj. De to har blandt andet kommenteret sidste sæsons DM-finaler sammen.

Bent Nyegaard

Foto: Lars H. Laursen

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden