25. mar. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Ny sæson af Landmand søger kærlighed: Nu er de nye landmænd afsløret

"Landmand søger kærlighed" vender tilbage senere på året, og nu er det afsløret, hvem der inden længe skal prøve at finde kærligheden for rullende kamera.

Vi må vente til efter sommerferien, før Lene Beier er tilbage med en ny omgang af ”Landmand søger kærlighed”, men det er nu, man skal slå til, hvis man drømmer om at finde kærligheden på landet.

Deltagerne i den kommende og niende sæson af dating-programmet er nemlig netop blevet offentliggjort, og optagelserne begynder snart.

Halvdelen bor på Sjælland

Seks nye og modige landmænd er klar til at finde kærligheden, og blandt dem er der fire mænd og to kvinder.

Langt størstedelen af de tidligere medvirkende har boet i Jylland, men i denne sæson er der hele tre af dem, der er bosat på Sjælland. Derudover er der én, der bor på Nordfyn, og så er der to, der bor i Nordjylland.

Man kan se billeder af landmændene og læse mere om dem i galleriet herover.

Hvis man synes, nogen af dem lyder interessant, kan man tilmelde sig programmet her.

Fredag aften kan man også se mere til de seks landmænd, når TV 2 lige efter ”X Factor” sender ”Landmand søger kærlighed – mød de nye landmænd”.

GALLERI: Landmændene fra Landmand søger kærlighed 2022 (Foto: Blu/TV 2)

Læs mere om: