28. sep. 2022
Af Karina Didriksen

Nyt sendetidspunkt: Her får Gutterne på kutterne premiere på TV 2

Jesper, Kristian og Jonny fra "Gutterne på kutterne"
Jesper, Kristian og Jonny fra "Gutterne på kutterne"
Foto: Flemming Jeppesen og Tine Andersen/ TV 2
En ny sæson af ”Gutterne på kutterne” skulle have haft premiere tirsdag, men måtte udgå. Nu er der fundet et nyt sendetidspunkt på TV 2.

Fans af ”Gutterne på kutterne” havde sikkert glædet sig til at se premieren på den nye sæson tirsdag aften, men desværre blev det ikke sendt alligevel.

Syvende sæson skulle have haft premiere kl. 20.50 på TV 2, men måtte udgå, fordi statsministeren indkaldte til pressemøde angående gaslækagen i Østersøen.

Men nu er der godt nyt fra TV 2, som har fundet et nyt sendetidspunkt.

”Gutterne på kutterne” får premiere onsdag den 28. september kl. 23.20 på TV 2. Det er altså et noget senere sendetidspunkt end normalt. Men heldigvis sendes første afsnit også på TV 2 tirsdag d. 4. oktober kl. 20.50.

Den nye sæson er på seks afsnit, og de bliver efter planen sendt hver tirsdag i de kommende uger. Programmet kan dog også ses på TV 2 Play.

I ”Gutterne på kutterne” bliver der et gensyn med flere af de nordjyske fiskere, blandt andre Jesper, Jonny og Kristian.

Læs mere om: