12. jun. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Opdaget i forbindelse med operation: Brian Laudrup født med sjælden lidelse

Brian Laudrup
Brian Laudrup
Foto: Alex Tran
Brian Laudrup har i forbindelse med en operation tidligere på året fået en overraskende melding fra lægerne.

Den tidligere danske fodboldstjerne og nuværende TV 2-ekspert, Brian Laudrup, har tidligere på året været gennem en vellykket hofteoperation.

Det fortæller Laudrup om i et fremragende interview med Tipsbladet.

Brian Laudrup fik ny hofte

Brian Laudrup siger blandt andet, at det er fantastisk få en ny hofte, og at lægerne på Gentofte Hospital har leveret en helt perfekt indsats.

Helten fra EM 1992-triumfen kommer også ind på, at lægerne fandt en noget overraskende medfødt fejl på hans krop.

Var overrasket

– Jeg havde en medfødt fejl på min ene hofte. Det hedder hoftedysplasi. Det troede jeg egentlig kun var for hunde, lyder det fra Laudrup, som for fire-fem år siden begyndte at få alvorlige smerter, når han for eksempel spillede oldboysfodbold.

Hoftedysplasi er en medfødt fejl i hofteskålen, og det er ganske sjældent, at et menneske bliver født med hoftelidelsen, der heldigvis ikke generer Brian Laudrup længere.

Læs mere om: