11. sep. 2021
Af Karina Didriksen

Pernille Blume efter flot Vild med dans-premiere: Sådan har jeg det nu

Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.
Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.
Foto: Hanne Juul
Svømmeren Pernille Blume og partneren Morten Kjeldgaard endte på en flot andenplads i premieren på ”Vild med dans” fredag den 10. september.

Smilene var store hos Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, da de udførte deres quickstep i ”Vild med dans”-premieren, og det var de også, da de modtog rosende ord fra dommerne.

Parret fik en samlet karakter på 24 og endte på en flot andenplads ud af de 12 par.

Spar op til 50 % på BILLED-BLADET

- Jeg er så stolt, lød det med et stort smil fra 27-årige Pernille Blume, da BILLED-BLADET mødte hende efter showet.

- Da jeg så de andre danse, syntes jeg bare, at de var rigtig gode, så der var lagt en høj barre fra start af, tilføjede svømmestjernen.

https://imgix.billedbladet.dk/20210910_vmd_prg_13561_1.jpg
Foto: Hanne Juul

En stor lettelse

Pernille Blume er glad for, at ”Vild med dans” nu for alvor er skudt i gang.

- Jeg synes, det har været godt at få hul på boblen, for man har jo bare gået og ventet og trænet. Det var en enorm lettelse at komme i gang, sagde OL-vinderen, som nu skal i gang med at øve en cha-cha-cha til næste fredag.

- Jeg bliver glad af at danse cha-cha-cha, og jeg kan bare mærke en helt anden energi i mig på en eller anden måde. Jeg nyder det helt vildt.

Mere om: